Det mest populære brød pt hos mine drenge er uden tvivl Chili Cheddar brødet.
Det er supernemt at bage – den store mængde surdej giver en flot og luftig krumme og jeg bruger ikke megen energi på at forme og stramme op.
Så uden yderligere dikkedarer – sådan bager du et superlækkert saftigt brød der gør sig godt som supplement på middagsbordet, i madpakken eller som en god komme hjem fra skole snack.
Opskrift
1 stort brød – NB jeg skal nok opdatere med bagerprocent.
500 g hvedemel
350 g vand
200 g ung surdej (100% hydrering)
9 g salt
115 g syltet eller fersk Jalapeno (de syltede fungerer fint, men gør brødet en smule mere syrligt i smagen)
115 g Modnet cheddar i små tern
Fremgangsmåde
Bland mel og vand og sæt til Autolyse i mindst en time
tilsæt surdej og fold dejen sammen.
Strø salt ud over dejen – saltet bliver fordelt ved de næste foldninger.
de næste 2 timer foldes dejen hver halve time.
Ved sidste foldning tilsættes hakket chili og ternet cheddar.
Fold derefter dejen én gang i timen de næste to timer.
Når dejen er hævet flot og viser fine store bobler formes den til et stort brød og lægges i en form med et klæde der er gnedet godt ind i rismel og hvedemel.
Efterhæver nogle timer til dejen er helt klar eller sættes i køleskab natten over
Bages ved 240 grader i 20 minutter sænk derfter varme til 210 og bag yderligere ca 15 minutter.
Thanks for sharing your thoughts about link. Regards