Surdej

Surdej Basic

Surdej

Det er ikke svært at bage med surdej

Lav din egen – og prøv selv!!!

For det bedste resultat anbefaler Bagespaden at du bruger økologisk mel.
Der er virkelig mange måder at starte en surdej på og der er også lidt religion i det, jeg foretrækker en pragmatisk tilgang.

 

Ingredienser

  • 50 gram fuldskornshvedemel
  • 50 gram hvedemel
  • 100 gram vand

Rør alle ingredienser sammen i en skål som du lader stå på køkkenbordet i 3 dage.

På tredjedagen hælder du halvdelen ud og frisker op med

  • 50 gram fuldskornshvedemel
  • 50 gram hvedemel
  • 100 gram vand

Næste dag burde din surdej stå og boble lystigt – men den er sandsynligvis også for sur. I mine indlæg refererer jeg til ung surdej. En ung surdej er en surdej der er startet med en lille bitte andel (en teskefuld) af det som vi så kalder vores gemmesurdej

På bagespaden.dk vil stort set alle surdejsbrød være startet med en ung surdej.

Ung surdej

Hvis du skal bage større brød eller skalerer opskrifter op skal du tilsvarende skalere denne opskrift op.

8-12 timer før du skal bage røres ingredienserne sammen.

  • 50 gram fuldskornshvedemel
  • 50 gram hvedemel
  • 100 gram vand
  • 1 teskefuld gemmesurdej

Surdejen er klar når den bobler lystigt og kan bestå en flydetest

Flydetest

Fyld et glas med vand

Dyp en teske i vandet og tag dernæst en lille smule ung surdej fra og kom ned i glasset, hvis det er en flyder så er den klar.

Husk at gemme en smule af din unge surdej i et glas med løst låg i køleskabet – det er din nye gemmesurdej….